Velkommen til Historietimen ...hvis du tør!
tv-serie for børn i 8 afsnit á 20 min. 

sendes
Onsdage kl. 18:40
på DR Ramasjang


Lørdage kl. 14:30
på DR Ramasjang


Lørdage kl. 10:10
på DR 1


Der er også en illustreret læs-let roman med de otte historier

skrevet af
Henrik Kristensen &
Karsten Mungo Madsen

illustreret af
Karsten Mungo Madsen

Køb den her:         køb velkommen til historietimen


1. afsnit: Kastellet, Den døde pirat 
 
tilbage til top :
john norcross historietimen
Facts om Kastellet:
john norcross historietimen

Facts om DEN DØDE PIRAT og JOHAN F. STRUENSEE.

Den døde pirat hed i virkeligheden John Norcross. Han blev født i 1688 og gjorde fra sin barndom tjenste til søs på forskellige skibe.

I 1716 ville skæbnen, at han havnede i Sverige og gik i tjeneste i den svenske flåde. Sverige og Danmark var i krig og John Norcross blev en frygtet kaperkaptajn, der opbragte flere norske og danske skibe i nordsøen. I 1717 forsøgte han flere gange at bortføre den danske kronprins (Den senere Christian 6.).

Den første gang han blev fanget, var selvste Tordenskjold, der fik fat i ham. John Norcross blev fængslet på Holmen, men han stak af, gik til Helsignør og kom tilbage til Sverige.

10 år senere dukkede han igen op i København. Han blev fængslet og anbragt i det nybyggede arresthus på Kastellet, men allerede syv
efter uger stak han af igen. Med et skinkeben fra aftensmaden og fodstykket fra sin seng havde han gravet et hul i muren. Han svømmede over sundet til Malmø og forsvandt.

Efter nogen tid blev han genkendt i Hamborg. Han blev atter anholdt og sendt tilbage til sin celle på Kastellet. Men allerede få dage efter, forsøgte han at stikke af igen. Denne gang nåede han dog ikke så langt. Han var på vej over volden, nøgen og indsmurt i olie, da han blev opdaget af vagterne. Men på grund af olien kunne de ikke holde ham fast, han var glat som en ål, og smuttede fra dem. Han nåede næsten ud i voldgraven, før en snarrådig vagt fik fat i hans hår, og så var det slut. John Norcross blev slæbt tilbage til sin celle.

Nu tog man ikke flere chancer. Inde i hans celle byggede man et kraftigt træbur, og i det blev John Norcross lænket til gulvet. Så var det slut med at flygte. De næste 32 år (16 af dem i træburet) sad han indespærret i Kastellets arresthus. han døde i fængslet i 1758. Tiden gik med at tæmme og træne mus og efterhånden blev det en hel attraktion for børnefamilier at tage på udflugt til Kastellet om søndagen og se den afsindige musekonge og pirat, Jonh Norcross optræde med sit muse-cirkus.

Det siges, at man ved skumrings tide kan møde en underlig person på voldene. Han sidder på en bænk eller går langsomt omkring. Han er langhåret og langskægget og ligner allermest en gammeldags vagabond, men der kravler mus rundt i hans skæg og han er ikke af denne verden.

Johan F. Struensee blev sammen med dronning Caroline Mathilde og grev Brandt arresteret ved et maskebal på Christiansborg Slot. Det var d. 17. januar 1772. Enkedronning Juliane Marie stod bag dette "statskup". Hun tvang sin sindsyge svigersøn, Christian 7. til at underskrive arrestordren på Struensee og hans tilhængere. Struensee havde selv i længere tid udnyttet kongens svage sind, blevet dronnings elsker og møvet sig selv i stilling som Danmarks egentlige hersker. Struensee og grev Brandt blev anbragt i Kastellets arresthus indtil de skulle henrettes tre måneder senere i Fælledparken.

Så vidt vides spøger Struensee ikke på Kastellet, men af og til kan man høre hans makker grev Brandts klageskrig.

tiny film apsw   Hovmarksvej 61 - dk2920  Charlottenlund - +4533163376  mail@tinyfilm.dk