Velkommen til Historietimen ...hvis du tør!
tv-serie for børn i 8 afsnit á 20 min. 

Der er også en illustreret læs-let roman med de otte historier

skrevet af
Henrik Kristensen &
Karsten Mungo Madsen

illustreret af
Karsten Mungo Madsen

Her ser du nogle af illustrationerne fra bogen.

 


2. afsnit: Kronborg, skriget fra klokketårnet 
 
tilbage til top :
john norcross historietimen

Facts om Kronborg
I 1420 fandt Erik af Pommeren på at opkræve en "sundskat" af alle skibe, som passerede igennem Øresund. Og for at kunne håndhæve sin skat, byggede han en borg der, hvor Kronborg ligger i dag. Borgen kom til at hedde Krogen og var egentlig bare en ringmur rundt om en række huse.

Men Frederik 2. udbyggede borgen til det slot, vi kender idag. -Og kaldte det Kronborg. På de tider var Danmark tit i krig med Sverige og Kronborg spillede en væsentlig rolle i de opgør. Under Frederik 3. hed Kronborgs kommandant Poul Beenfeldt. Han kom til at overgive Kronborg til svenskerne uden kamp, fordi en bonde havde bildt ham ind, at svenskerne havde vundet krigen. Kongen tilgav ham aldrig, men fratog ham navn, ære og ejendom. Det var under den 2. KarlGustavskrig, som varede fra 1658 - 1660. Ved denne lejlighed løb svenskerne med alle slottets skatte. Og en "bordhimmel" som er en slags gobelin-baldakin kan stadig ses på det svenske national museum.

Holger Danske

I kasematterne under slottet sidder Holger Danske og sover. Han er en statue af beton og myten siger, at når Danmark trænger til hjælp, vil han rejse sig og forsvare landet. Historien bag Holger Danske har ikke noget med Kronborg at gøre. Statuen i kasematterne var egentlig bare gipsoriginalen til en bronzestatue som står foran hotel Marienlyst i Helsingør.
Billedhuggeren H. P. Pedersen-Dan lavede sin original i gips for at kunne fremstille en støbeform til bronzestatuen. Den oprindelige gipsstatue er gået til og er blevet udskiftet med en kopi i beton.

Den historiske Holger Danske (hvis der har været en) var efter sigende søn af den danske Kong Godfred og levede sidst i 700 tallet. Han blev sendt til Karl den Store i Frankrig som fredsgidsel. Her blev han kendt under navnet "Ogier de Danemarche" og vandt stor hæder i en krig mod saracenerne. I Skævninge kirke kan man se nogle gamle kalkmalerier med ham. Der er mange historier om, at Holger Danske spøger på Kronborg, selvom han aldrig har haft noget med stedet at gøre.

Hamlet
Det samme kan man sige om et andet kendt Kronborg spøgelse, nemlig Hamlets far. Shakespeares berømte skuespil "Hamlet" foregår jo i "Elsinore" (altså Helsingør og dermed Kronborg). I skuespillet medvirker et spøgelse, nemlig Hamlets myrdede far. Men Hamlet er et skuespil og mig bekendt, har der aldrig boet en historisk prins ved navn Hamlet på Kronborg. Shakespeare var inspireret af sagnet om Amled som foregår andre steder end i Helsignør.

Men der er andre spøgelser på Kronborg. Soldaten med skriget er blot et af mange. I gården står en lidt lav sten. Nærmest som en lille bænk. Den markerer henrettelsespladsen, og somme tider høres Både støn fra de dømte og suset fra øksen.

I 2005 tilkaldte Kronborgs restaurant "Kronværket" en clairvoyant for komme af med en masse spøgeri. Døre der åbnede og lukkede, stearinlys der tændte af sig selv og borde, der dækkede sig selv. Det var den slags episoder, der var ved at drive personalet til vanvid. Efter fem måneder havde clairvoyanten fjernet 14 spøgelser. -Ifølge hende selv.

tiny film apsw   Hovmarksvej 61 - dk2920  Charlottenlund - +4533163376  mail@tinyfilm.dk