Velkommen til Historietimen ...hvis du tør!
tv-serie for børn i 8 afsnit á 20 min. 

Der er også en illustreret læs-let roman med de otte historier

skrevet af
Henrik Kristensen &
Karsten Mungo Madsen

illustreret af
Karsten Mungo Madsen.



bgcolor="#000000">






Tryllestøv - Pernille Vallentin.


tilbage til top :
john norcross historietimen

Holmens Kirke
Det var oprindeligt en ankersmedie, der lå, der hvor Holmens Kirke ligger idag. Her lavede man de store ankre til flådes enorme sejlskibe. Men fordi der efterhånden arbejdede så mange mand på Holmen, var der blevet behov for en kirke. Så i 1619, under ledelse af Christian 4. blev smedien bygget om til en kirke.

Holmens Kirke har undgået de brande, der gennem tiderne har hærget København, så derfor er meget af interiøret intakt fra 1600-tallet. Bl.a. Altertavlen, prædikestolen og orgel-udsmykningen, som er noget meget fint træskærearbejde.

I forbindelse med kirken er der et stort gravkapel, hvor en række historiske navne ligger i sarkofager. bl.a. Niels W. Gade, Tordenskjold og Niels Juel.

Komponisten Niels W. Gade var i en årrække organist i kirken. Efter at han havde givet den som komponist i Tyskland sammen med Mendelsohn og List, var han kommet hjem til København. For at tjene til føden arbejdede han som organist i Holmens Kirke. Her uropførte han flere af sine orgelværker og han elskede i det hele taget at fyre den af på kirkens orgel. En gang var det blevet for meget for præsten, der bad ham om at holde lidt igen med sit spilleri. Til det svarede Niels W. Gade noget i retning af: "Det er sjovt, De siger det. Jeg har haft de samme tanker om Deres prædikener. Men så sagde jeg til mig selv: Niels! Det har du ikke en snus forstand på!"  -Og så blev der ikke snakket mere om det.

Tordenskjold.
Peder Wessel var hans rigtige navn. Tordenskjold var det navn han blev tildelt, da han blev adlet og slået til ridder. Det blev han som 26 årig. Man kan vist godt sige, at han havde gjort lynkarriere i flåden. Han var stukket af fra sit barndomshjem i Trondheim for at komme ud og sejle. Som 15 årig fik han hyre som skibsdreng og sejlede til Vestindien. Som 19 årig blev han søkadet i flåden og tre år senere blev han udnævnt til kommandør på fregatten "Løvendals Galej", et krigsskib med 20 små kanoner. i 1716 blev han så adlet, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr over den svenske flåde ved Dynekilden. Han blev udnævnt til chef for Kattegat eskadren og i 1719 erobrede han Marstrand og tilintetgorde den svenske flåde. Tilsidst blev han i en alder af 29 udnævnt til viceadmiral. Men det var samtidig slutningen på hans karriere, for nu sluttede krigen også.

Tordenskjold var arbejdsløs, så derfor ville han søge arbejde udenlands og drog til Hannover for at tilbyde sin assistance til den engelske kong George. Men han nåede aldrig så langt. For i Hamborg kom han i klammeri med en svensk/tysk oberst. Det endte med en duel, hvor Tordenskjold blev dræbt efter kun eet sølle minuts fægtekamp.

Fordi han var død i duel ville man ikke give ham den heltebegravelse han havde fortjent. Duel var nemlig forbudt blandt flådens folk. Derfor sejlede man i nattens mulm og mørke Tordenskjolds kiste op i Holmens Kanal, fjernede et antal sten i muren så kisten ubemærket kunne anbringes i en krypt under kirkens alter.

At Tordenskjold spøger i og omkring Holmens Kirke, hersker der ingen tvivl om. Spørg blot de svenskere der har oplevet at få prygl, blot fordi de ved nattetide er kommet for tæt på kirken. Hvis man er "heldig" skulle det også være muligt at møde Niels W. Gade og Niels Juels spøgelser.

tiny film apsw   Hovmarksvej 61 - dk2920  Charlottenlund - +4533163376  mail@tinyfilm.dk