|
|
Velkommen til Historietimen ...hvis du tør!
tv-serie for børn
i 8 afsnit á 20 min.
Der er også en illustreret læs-let
roman med de otte historier
skrevet af
Henrik Kristensen &
Karsten Mungo Madsen
illustreret af
Karsten Mungo Madsen.
|
4. afsnit: Christiansborg
Slot, det grædende genfærd
|
|
tilbage til top :
|
|
|
Absalons Borg
Den første borg der blev bygget, der hvor Christianborg
Slot ligger i dag, blev bygget af Absalon omkring år 1167. Absalon,
som både var biskop og krigsgeneral, havde af kong Valdemar, fået
byen Havn som tak for sin indsats. Her byggede han en borg med en kraftig
ringmur. Ruinerne heraf kan stadig ses i kælderen under Christiansborg.
Københavns Slot
i 1369 rev hanseforbundet Absalons borg
ned som følge af en fredsaftale. Men kort tid efter (man ved ikke
nøjagtig hvornår) blev et nyt slot opført. Det fik navnet
Københavns Slot og fra 1440 blev det Danmarks kongebolig, da kong
Christoffer flyttede ind. I 1700 tallet var slottet så forfaldent og
slidt, at det var en skændsel for kongehuset. Frederik 4. prøvede
at rette lidt op på det, men mure og vægge revnede og skred sammen,
så i 1731 rev Christian 6. skidtet ned og byggede et helt nyt slot,
som fik navnet Christiansborg Slot.
Christiansborg Slot
Det første Christiansborg stod færdigt
i 1740. Det var et meget flot rokokopalads med ridebane og slotskirke.
Det havde været frygteligt dyrt. Halvanden års indtægt
for hele landet, eller det samme som al ejendom på hele sjælland,
havde det kostet. -Og så stod det kun i 54 år. For den 26. februar
1794 udbrød en brand i slottet og hele slottet med slotskirken nedbrændte.
1828 stod et nyt Christiansborg færdigt, men kongen var flyttet
til Amalienborg og ønskede ikke at vende tilbage. I 1850 var enevælde
skiftet ud med demokrati og rigsdagen flyttede ind på Christiansborg,
cirka der hvor folketinget sidder i dag. I 1884 gik der ild i et kakkelovnsrør
og igen brændte slottet ned, men man nåede at redde det meste
af indboet. I 1928 stod det tredie Christiansborg færdigt som vi
kender det i dag, med folketinget og kongehusets repræsentations
lokaler -og Absalons ruin i kælderen.
Det grædende genfærd.
I levende live var han bibliotekar i kongens håndbibliotek
og hed konferentsråd Nielsen. Under den første
brand var han en olding på 84 år. Da en skare af studenter
mødte op for at bære bøgerne ud inden de brændte,
forlangte bibliotekaren, at de skulle "sætte sig og udstede skriftelige
kvitteringer" før de måtte tage bøgerne. Derfor gik
det meste af bibliotektet op i røg, og bibliotekaren gik med, som
en kaptajn med sit skib.
Nu kan man møde ham i dronningens håndbibliotek, hvor han
nidkært passer på bøgerne. Efter sigende græder han
af skam over sin dumhed, dengang under branden. Det siges, at hvis man hører
en uhyggelig hulken så...
|
|